www.skmarine.dk/motordrift.html

Vandkøling af motor

Saltvandskøling af bådmotorer er simpelt, men saltvandet har den kedelige egenskab, at det tærer motorens ståldele. Dette kan man i nogen grad dæmme op for ved at indsætte såkaldt tærezink i motorens kølevandssystem. Zinken vil da virke som såkaldt ”offermetal” der forsvinder (tærer) før motorens stål angribes. Der er tale om ”galvanisk tæring” fordi saltvandet virker som elektrisk leder mellem forskellige metaller i motoren, og i et sådant elektrisk kredsløb sidder zinken som en anode, medens motorens stål og evt. andre mere ædle metaller er katode. Zinkanoden kan forsvinde forbavsende hurtigt, hvis motoren er forsynet med sådanne. Men det betyder, at motoren er beskyttet, så længe der er zink nok. Derfor skal man holde øje med zinkens tilstand, hvis ens motor har denne form for beskyttelse. Der er ikke på MD6A tegningerne vist nogen zinkanoder i motoren.

En anden kedelig egenskab ved saltvandet er, at det udfælder salt og kalk, når det bliver for varmt. Dette sker allerede ved 55-60 gr. C. Disse belægninger vil være skadelige for varmetransporten mellem motorens cylindre og kølevandet. For at forebygge for kraftige udfældninger er man nødsaget til at holde en lav temperatur på saltvandet - ikke meget over 50 grader.

Jeg vil gerne her gøre opmærksom på, at Volvo-Penta har en anden filosofi, der lyder på en noget højere vandtemperaturer. Dette skyldes sandsynligvis, at denne motortype mest sejler på østkysten eller i svenske søer og elve. Altså steder hvor vandet enten er ferskvand eller er meget lidt salt.

_{Check lige din instruktionsbog og find den foreskrevne kølevandstemperatur.}

Generelt gælder at jo højere temperatur man har på kølevandet, des bedre arbejder motoren. Vandet sætter en naturlig grænse ved 100 gr. C, men i teorien kunne motoren godt tåle at være 150 gr. varm. Imidlertid må vandet ikke koge, for damp overfører ingen varme fra cylinderne, så derfor er temperaturen holdt omkring 90 gr. C på en ferskvandskølet motor - nogenlunde det samme som i en bil. Det er termostaten, der styrer denne temperatur, og der findes termostater til forskellige temperaturintervaller. Termostaten kan gå i stykker, og skulle dette ske, så vil den åbne sig helt og skabe størst cirkulation af kølevand, hvilket vil vise sig ved at temperaturen på motorblokken falder.

Man kan forbedre ferskvandet, som trods alt vil tære motoren lidt, og ved en tilsætning af glykol med 50% kan man stort set eliminere al tæring. Glykolen frostsikrer også motoren, så det ferske kølevand kan forblive på motoren hele året rundt, men glykolen har en begrænset holdbarhed, og vandet skal skiftes hvert 2. år. Det skal medtages, at glykolen forringer vandets varmeoverførende egenskaber en lille smule, men i praksis går det, i hvert fald med nordiske sommertemperaturer.

Beskrivelse af påbygget ferskvandskøling.

Noget af det bedste ekstraudstyr man kan købe til en saltvandskølet motor er et ferskvandssystem. På tegningen vil du kunne se en ekspansions- beholder med låg. Det

er her du skal kontrollere vandstanden med en neddyppet finger. Desuden vil du kunne se selve kølerelementet hvor saltvandet passerer i lige, gennemgående rør, medens det varme ferskvand zig-zagger mellem de kolde rør. Endelig er der monteret en elektrisk dreven pumpe. Denne pumpe er en såkaldt CENTRIFUGALPUMPE som vi ikke behøver at vide noget særligt om. Når blot pumpen er under vandspejlet ( vi kalder dette for at pumpen er ”druknet”) så vil den altid kunne cirkulere vandet. En centrifugalpumpe kan dog aldrig suge vand op til sig. Her skal der andre hjælpesystemer til.

Du må aldrig hælde koldt vand på en meget varm motor, for det kolde vand vil give termiske spændinger, der kan føre til rørbrud, og så er den først rigtig gal. I en båd er det aldrig så galt, som hvis det sker i en bil, for i båden mister du ikke vandet. Du får blot blandet ferskvand og saltvand sammen, og saltvandet vil nok presse sig ind i ferskvandet og derved få niveauet til at flyde over.

Det er svært at komme til at hælde ferskvand på bådens anlæg. Det kan ske med en ½ l sodavandsflaske, som man kan få ind over åbningen, når dækslet er fjernet.

Vær opmærksom på at blandingen med glykol kan se meget indbydende ud som en læskedrik. Jeg tror ikke at glykolen er direkte farlig at indtage i små mængder, men vær alligevel opmærksom herpå, specielt hvis du har mindre børn med ombord

VINTEROPBEVARING

Husk nu at selvom motoren har ferskvandskøling, så køles dette vand af saltvand, der ikke er frostsikkert så derfor skal alt saltvand tappes af motoren inden vinteropbevaringen. Her vil det være en fordel – som det sidste før båden tages på land eller skal henligge for

vinteren - at lade motoren suge en blanding af ferskvand og glykol ( 50%) igennem saltvandssystemet og efterfølgende lade dette stå i rørsystemet. Det næstbedste er at bruge rent ferskvand, for at skylle saltet ud, men det vand skal aftappes efterfølgende, så det ikke bliver på steder hvor en isdannelse (og udvidelse) kan give skader. (Dette gælder også for en alm. ferskvandspumpe til vasken ombord)

Hvis du af forskellige årsager ikke når disse dele før båden er kommet på land, så er der en række hensyn du skal tage. Et af disse er bådmotorens kølevand.

Et andet er, at skruen kan rotere utilsigtet. Sæt derfor en vagt ved skruen eller afmonter skruen umiddelbart efter at båden er kommet på land. Mange gør dette for at forebygge et tyveri.